Inspektør Harry Callahan | |
---|---|
Medvirker i
Dirty Harry-serien | |
Information | |
Første gang set | Dirty Harry |
Skabt af | Harry Julian Fink R.M. Fink |
Spillet af | Clint Eastwood |
Fødselsdag | 3. august 1930 San Francisco, California |
Franchise | Dirty Harry |
Harold Francis "Dirty Harry" Callahan er en fiktiv detektiv fra San Francisco i Dirty Harry-filmserien, som består af filmene Dirty Harry (1971), Magnum Force (1973), The Enforcer (1976), Sudden Impact (1983) og The Dead Pool (1988). Clint Eastwood spiller rollen som Callahan i alle fem film.
Fra sin debut i Dirty Harry, blev Callahan model for en ny slags filmdetektiv: en som ikke tøver med at overskride professionelle og etiske grænser i jagten på sin egen form for retfærdighed, især når loven håndhæves dårligt af et udueligt bureaukrati. Dirty Harry arketypen viger heller ikke tilbage fra at dræbe: i alle Dirty Harry filmene ser man Callahan dræbe kriminelle. Han retfærdiggør denne adfærd ved at sige, at den "skaber resultater" ved at reducere kriminaliteten. Denne begrundelse gør sjældent indtryk på hans overordnede, som ofte har truet ham med suspension og afsked.